Dansk Karate Union

Om DKU

Dansk Karate Union (DKU) er hovedorganisation for alle Kyokushinkai og Shinkyokushin klubber i Danmark. DKU er den ældste budo kampsports-organisation i Danmark, grundlagt den 1. september 1967 under navnet Dansk Karate Union.

Kyokushin Karate har altid spillet en stor rolle i udviklingen og spredningen af viden om karate. Mange klubber laver stadig Kyokushin kata’er og kæmper efter Semikontakt (gamle Kyokushin regler) eller Knock-Down regler, selv om de ikke er medlem af DKU.

Organisationen er i dag en demokratisk organisation baseret på demokratiske regler. Alle medlemmer af bestyrelsen inklusiv formanden og landsrepræsentanten, er valgt af bestyrelsen for hver klub. Alle klubber har en bestyrelsen som er valgt af klubbens elever. Dansk Karate Union er medlem af World Karate Organization og European Kyokushin Organization. Disse to organisationer er også opbygget efter demokratiske regelsæt.

DKU’s formål er at træne og udbrede Kyokushin Karate i Danmark i samme ånd som grundlæggeren Sosai Masutatsu Oyama, 10 Dan. Organisationen ønsker at bidrage til samfundet ved at udvikle raske og stærke unge mennesker gennem træning af krop og sjæl. For opnåelse af ovenstående skal DKU planlægge og udføre aktiviteter som vinter- og sommerlejre, børne- og juniorlejre, Danish Open Knock Down Tournament og sortbæltegradueringer.

DKU afholder kurser til uddannelse af ledere, instruktører og stævnedommere.

Alle klubber i DKU følger DKU’s gradueringskrav. Teknikker og kata’er er ens over hele landet. Dette er et af DKU’s vigtigste mål.

DKU er organiseret som en bestyrelse og et antal komitéer.
icon-document DKUs vedtægter 2010